Godkendelse af køretøjer (rullende materiel)

Nedenfor beskrives de regler, der er gældende.

 

”Fra 16. juni 2020 ændres reglerne på køretøjsområdet med ikrafttræden af bek. 710 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, der erstatter bek. 653. Vejledningen til bek. 710 er på nuværende tidspunkt under opdatering, og forventes offentliggjort primo januar 2021.

 

Reglerne på køretøjsområdet kan opdeles i 2 grupper:

 

1. Regler for bybanekøretøjer (dvs. metro-tog, S-tog og letbanekøretøjer), veterantogskøretøjer og rangerlokomotiver
2. Regler for køretøjer som reguleres under interoperabilitetsdirektivet.

Ad 1) For køretøjer i gruppe 1 er reglerne stort set uændrede og man kan benytte sig af principperne i den nuværende vejledning til bek. 653.

 

Ad 2) For køretøjer i gruppe 2 – Køretøjer, der er omfattet af interoperabilitetsdirektivet – dvs. køretøjer der enten ikke er direkte undtaget fra direktivets anvendelsesområde – eller ikke er undtaget i interoperabilitetsbekendtgørelsen skal fremover ansøge om køretøjsomsætningstilladelse og typegodkendelse gennem den nye ansøgningsportal One-Stop Shop (OSS). OSS skal anvendes ved alle ansøgninger om godkendelse af køretøjer, uanset hvilken myndighed, agenturet eller styrelsen, der behandler/ godkender ansøgningen. Derudover implementeres en række større ændringer, som du bl.a. kan finde mere information om på ERA´s hjemmeside samt på Trafikstyrelsens Q&A side:

• der skal udstedes ”køretøjsomsætningstilladelser” i stedet for ibrugtagningstilladelser
• der skal ansøges gennem EU ansøgningsportalen OSS
• der er ændrede krav til hvilke ændringer, der skal forelægges den godkende myndighed
• køretøjer som skal kunne køre i flere lande, skal godkendes af ERA, men ansøger kan vælge mellem ERA og Trafikstyrelsen, hvis køretøjet kun skal anvendes i Danmark
• ansøger skal dokumentere kravstyring for alle berørte ”væsentlige krav” nævnt i interoperabilitetsdirektivet dvs. sikkerhed, driftssikkerhed og disponilitet, sundhed, miljøbeskyttelse, teknisk kompatibilitet og tilgængelighed
• der skal udstedes typegodkendelse senest samtidigt med udstedelsen af køretøjsomsætningstilladelsen, og den som søger og får en typegodkendelse bliver ansvarlig for at ”konfigurationsstyre” typen.”

 

For køretøjer i gruppe 2 er der med bek. 710 implementeret en række større ændringer, der medfører at vejledning til bek. 653 er forældet, for så vidt angår disse køretøjer.

EU eller ikke EU-regler

Overordnet set er der fire forskellige typer af regler, der kan komme i spil, når Trafikstyrelsen godkender et køretøj og udsteder ibrugtagningstilladelse:

 

• Tekniske specifikationer for interoperabilitet (kontrolleres af et notificeret organ)

• Notificerede nationale tekniske regler (kontrolleres af et udpeget organ)

• Sikkerhedskrav identificeret vha. den fælles metode for risikovurdering (kontrolleres af assessor/sagkyndig)

• Tekniske regler for bybanekøretøjer (kontrolleres af sagkyndig)

 

I alle tilfælde foretages verifikationen efter samme godkendelsesproces. Der skal anvendes såkaldte verifikationsmoduler, der beskriver kontrolorganets opgaver.

 

Ibrugtagning og idriftsættelse

En ibrugtagningstilladelse alene er IKKE nok til at sætte det godkendte køretøj i drift. Ibrugtagningstilladelsen er Trafikstyrelsens godkendelse af køretøjets tekniske egenskaber og anvendelsesbetingelser med relevans for jernbanesikkerhed og interoperabilitet. 

 

Kun sikkerhedscertificerede jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, entreprenørvirksomheder og jernbaneklubber kan sætte køretøjer i drift. 

 

Under godkendelse af rullende materiel kan du læse mere om, hvordan du får en ibrugtagningstilladelse, en typegodkendelse eller en tilladelse til test og/eller transport. 

 

Ved ansøgning om godkendelse af rullende materiel hos Trafikstyrelsen skal Trafikstyrelsens ansøgningsskema anvendes vedlagt de dokumenter, som fremgår af ansøgningsskemaet. Ansøgningsskemaet findes nedenfor og skal sendes til Trafikstyrelsen via nedenstående mail:

Ved ansøgning om godkendelse af rullende materiel hos OSS anvendes det relevante link, som findes nedenfor under overskriften "Relevante links". Yderligere linkes der til en video-guide til en ansøgning om "vehicle authorisation" gennem OSS.

 

Trafikstyrelsen har normalt en sagsbehandlingstid på 3 uger fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget den nødvendige dokumentation i sagen. I større sager, som f.eks. involverer en ny køretøjstype, vil tidsforløbet dog skulle aftales nærmere.

 

Vær opmærksom på, at der vil blive opkrævet gebyr for behandling af sager, jf. Trafikstyrelsens bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på jernbaneområdet.

 

Forhåndsdialog 

For at sikre en smidig godkendelsesproces tilbyder Trafikstyrelsen en forhåndsdialog. En tidlig kontakt mellem ansøgervirksomheden og Trafikstyrelsen kan medvirke til at afstemme forventninger til godkendelsesprocessen og kravene til ansøgningsmaterialet, herunder omfanget af dokumentation, tidsramme, samt brug af assessor, sagkyndig og NoBo/DeBo. Bekendtgørelse 710 af 20. maj 2020 angiver og definerer de dokumenter, som skal vedlægges ansøgningen om ibrugtagningstilladelse, typegodkendelse m.m.

 

Det første du, som ansøger, bør undersøge er, hvilket godkendelsesscenarium, der er tale om:

 

• Hvis der er tale om jernbanekøretøjer, som anvendes i kommercielt øjemed, skal EU ansøgningsportalen OSS anvendes.

• Hvis der er tale om veteranbaner/bybaner mm. skal de anførte skemaer på styrelsens hjemmeside benyttes.

• Om kørtøjet er omfattet af TSI'er og/eller notificerede nationale regler og/eller sikkerhedskrav identificeret efter egen risikovurdering (jf. CSM RA)

 

Herudover anbefaler Trafikstyrelsen, at ansøgeren læser de relevante vejledninger grundigt igennem, før ansøgningsmaterialet udarbejdes.

 

I større projekter anbefales det desuden, at ansøgeren udarbejder en myndighedsgodkendelsesplan (en "AAPP" - dvs. en authority approval proces plan), hvor det nærmere godkendelsesforløb beskrives. Dette giver ansøger en større sikkerhed for, at projektet kan gennemføres som planlagt.

 

Foreløbig systemdefinition 

Allerede tidligt i projektforløbet skal ansøger udarbejde en foreløbig systemdefinition. Det vil sige en beskrivelse af køretøjet og dets anvendelse, grænsefladerne og vekselvirkning med alle omgivelser, årsag til ændring og alle identificerede krav til køretøjet. Trafikstyrelsen lægger vægt på, at systemdefinitionen passer til godkendelsesobjektet, risikovurderingen og efterfølgende assessering heraf. Den foreløbige risikovurdering bør derfor indgå i forhåndsdialogen.

 

Brug af assessor

Anvendelse af assessor er beskrevet i bekendtgørelse nr. 710 af 20. maj 2020, § 21. 
Hvis et køretøj skal anvendes inden for interoperabilitetsdirektivets område, skal assessor være akkrediteret efter Trafikstyrelsens bekendtgørelse om krav til akkreditering om assessorer på jernbaneområdet. Hvis et køretøj skal køre udenfor interoperabilitetsdirektivets område skal assessor godkendes af Trafikstyrelsen efter Trafikstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer eller være akkrediteret.

 

Kompatibilitetsattest

I forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse for nye køretøjer, skal ansøgningen altid vedlægges en kompatibilitetsattest. Hvis køretøjet skal anvendes på den del af det danske jernbanenet, som er omfattet af Interoperabilitetsdirektivet, skal attesten udfærdiges af et udpeget organ - også kaldet en DeBo. Du kan læse mere om kompatibilitetsattest under Teknisk kompatibilitet. Du kan også finde en liste over udpegede organer nedenfor. 

 

Verifikationsattest- og erklæring 

Afhængigt af hvilke tekniske regler køretøjet er omfattet af, udarbejder NoBo/DeBo eller den sagkyndige verifikationsattester for de delsystemer, der indgår i køretøjet.

På baggrund af verifikationsattesterne skal ansøger udarbejde verifikationserklæringer. Erklæringerne dokumenterer, at køretøjets delsystemer overholder relevante krav. Processen er yderligere beskrevet i Interoperabilitetsdirektivets bilag VI. 

Ved teknisk kompatibilitet forstås køretøjets tekniske forenelighed med infrastrukturen. At køretøj og infrastruktur passer sammen er af afgørende betydning for jernbanesikkerheden.

 

Reglerne for teknisk kompatibilitet falder principielt i to hovedgrupper:

 

1. Netkompatibilitet, dvs. fælles regler, der gælder generelt for det banenet køretøjet skal anvendes på,
2. Rutekompatibilitet, dvs. rutespecifikke regler, der gælder for bestemte strækninger.

 

Netkompatibilitet

I forbindelse med godkendelse af køretøjer, skal der udarbejdes en kompatibilitetsattest, som dokumentation for at køretøjet er kompatibelt med det net det skal anvendes på, er opfyldt.  

Dette skyldes, at hvert net (f.eks. metronettet i København eller S-togsnettet) har forskellige tekniske karakteristika f.eks. forskellige fritrumsprofiler.

Trafikstyrelsen har notificeret nationale regler for teknisk kompatibilitet for køretøjer der skal anvendes på den del af det danske jernbanenet, der er omfattet af interoperabilitetsdirektivet og på S-banen. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1465, af den 5. december 2016. Kompatibilitetsattesten for dette net skal laves af et udpeget organ (DeBo).

Overensstemmelseserklæringer, udstedt af Banedanmark inden den 1. juli 2013, kan dog anvendes i stedet for en kompatibilitetsattest.

For de net, hvor der ikke findes notificerede nationale regler for teknisk kompatibilitet (f.eks. letbanenet eller metro), skal forslagsstiller selv identificere kravene til teknisk kompatibilitet, ved at anvende den fælles sikkerhedsmetode for risikovurdering (CSM RA). En assessor skal herefter kontrollere, at CSM RA er anvendt korrekt, og at kravene er dækkende. Er dette tilfældet, udarbejdes kompatibilitetsattesten af en sagkyndig, som kontrollerer at kravene er opfyldt. Assessor og sagkyndig kan være en og samme person.

I de tilfælde hvor køretøjer er undtaget fra godkendelse, fx på strækningen mellem den dansk/tyske grænse og Padborg, står det operatøren frit for om der anvendes en 3. part (DeBo/sagkyndig) til at kontrollere netkompatibiliteten. Under alle omstændigheder skal det kunne dokumenteres, at alle parametre (oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1465) af betydning for kørslen på en given rute er kvantificeret (f.eks. køretøjets Aksel-meter-last, AML).

 

Rutekompatibilitet

Kontrol af rutekompatibilitet er operatørens ansvar.

Fremførsel af tog må kun foretages af certificerede jernbanevirksomheder, godkendte infrastrukturforvaltere, veterantogsklubber eller certificerede entreprenører.

Sikkerhedsledelsessystemet hos den ansvarlige operatør skal beskrive de processer som sikrer, at operatøren kun fremfører jernbanekøretøjer på ruter hvor det er sikkert at køre, dvs. hvor køretøjet er foreneligt med infrastrukturen.

Det er infrastrukturforvalterens ansvar at specificere sin infrastruktur, således at operatøren kan kontrollere, at værdierne for de parametre der er oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1465, ligger inden for det af infrastrukturforvalteren tilladte på ruten.

Operatøren skal dokumentere sin kontrol af, at køretøjet er kompatibelt med de ruter, det skal fremføres på. Trafikstyrelsen fører tilsyn hermed.

Hvis ruten består af delstrækninger som forvaltes af forskellige infrastrukturforvaltere, er det nødvendigt at indhente oplysninger fra alle de berørte infrastrukturforvaltere.

En operatør kan godt anmode en infrastrukturforvalter om at kontrollere rutekompatibiliteten, på infrastrukturforvalterens egne strækninger. I de tilfælde hvor det er muligt, kan infrastrukturforvalteren lave en erklæring om overensstemmelse.

Såfremt jernbanevirksomheden ikke kan indhente tilstrækkelige informationer fra infrastrukturforvalterne må køretøjet ikke anvendes på den pågældende rute. I den situation skal jernbanevirksomheden orientere Trafikstyrelsen.

 

Hvis du har spørgsmål mv. kan du kontakte styrelsen på følgende mailadresse:

Køretøjer, der udelukkende anvendes på følgende områder, er ikke omfattet af krav om registrering:

 

• Metroer, sporveje og andre letbanesystemer

• Køretøjer der udelukkende anvendes på net, der funktionsmæssigt er adskilt fra resten af jernbanesystemet, og som kun er beregnet til personbefordring i lokal- by- og forstadsområder

• Køretøjer, der udelukkende benyttes på privatejet jernbaneinfrastruktur til ejerens egen godstransport

• Veterantogskøretøjer, som udelukkende anvendes på infrastruktur, der alene anvendes til ikke erhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov.

• Køretøjer, der er undtaget fra krav fra ansøgning om godkendelse, fx skinne-vej-køretøjer, uden ibrugtagningstilladelse, og som anvendes i afspærret spor med en hastighed på under 20 kilometer i timen.

 

Køretøjsregistret (NVR) indeholder to typer registrering:

 

1. Førstegangsregistreringer (eller grundregistreringer)
2. Ibrugtagningsregistreringer (supplerende tilladelse udstedt i en anden medlemsstat).

Grundregistreringen

Grundregistreringen er den registrering i et europæisk køretøjsregister, hvor ihændehaver har anmeldt alle oplysninger i ansøgningsformularen til det lands registreringsenhed, hvor køretøjet først har opnået ibrugtagningstilladelse. Ved registreringen tildeles køretøjet et unikt europæisk køretøjsnummer (EVN), som bl.a. indeholder landekoden for det pågældende registreringsland. det europæiske køretøjsnummer (EVN) tildeles i overensstemmelse med de koder, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/756/EF, tillæg 6. Du finder den konsoliderede beslutning i højre spalte.

 

Det europæiske køretøjsnummer (EVN), som tildeles, skal derefter mærkes på køretøjet, inden brug, i overensstemmelse med kravene som angivet i TSI OPE:2015, bilag H. Du finder TSI'en i højre spalte.

Registreringen i NVR indeholder oplysning om køretøjets ejer, ihændehaver, vedligeholdelsesansvarlig (ECM), og i de tilfælde hvor der forelægger verifikationserklæring for et eller flere af køretøjets delsystemer, oplysninger om den enhed som har underskrevet denne erklæring. Derudover registreres oplysninger om ibrugtagningstilladelse og eventuelle begrænsninger for benyttelsen af køretøjet.

I forbindelse med at et køretøj, der allerede er godkendt i et andet land, ansøger om ibrugtagningstilladelse i Danmark, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen have dokumentation for, at køretøjet er grundregistreret i pågældende lands køretøjsregister, og at registrering i det pågældende lands køretøjsregister er gyldig.

Ibrugtagningsregistreringen

Når et køretøj, som er grundregistreret i NVR, har fået udstedt en supplerende ibrugtagningstilladelse i et andet land, skal den supplerende tilladelse tilknyttes det respektive køretøj i NVR. Det er køretøjets ihændehaver, som har ansvaret for, at den supplerende udenlandske tilladelse, tilknyttes i NVR. Ihændehaveren skal meddele Trafikstyrelsen om opdatering af grundregistreringen, og Trafikstyrelsen vil herefter tilknytte den udenlandske tilladelse, grundregistreringen.

Ansvar for registrering 

For at sikre, at et køretøj kun får tildelt ét EVN, er det kun køretøjets ihændehaver, der kan ansøge om grundregistrering. I tilfælde, hvor flere parter er involveret i et køretøj, er det vigtigt, at parterne indbyrdes afklarer, hvem der bedst passer på definitionen ihændehaver og angives som sådan i NVR. Ihændehaveren er samtidig den, der er ansvarlig for, at de registrerede oplysninger til enhver tid er korrekte.

 

Ihændehavere kan få tildelt et ihændehaveridentifikationsmærke (Kaldet VKM), hvilket er en bogstav-kode som identificerer ihændehaveren af køretøjet entydigt. For mere information, se link om Ansøgning af VKM, nedenfor.

 

Sådan får du dit køretøj registreret

I spalten til højre finder du en registreringsformular. Den benyttes til enkeltvis registrering af køretøjer og har et bilag, der kan benyttes til registrering af flere køretøjer.

Når formularen er udfyldt, skal du sende den til Trafikstyrelsen på nedenstående mailadresse: 

Ihændehaver vil modtage en kvittering, når køretøjet er registreret. 

Vær opmærksom på, at der vil blive opkrævet årligt opretholdelsesgebyr for hver registrering, jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på jernbaneområdet. Du finder oplysninger om gebyrer og afgifter via link nedenfor.

Ihændehaver-skifte af køretøj

Hvis et køretøj skifter ihændehaver, er det den registrerede ihændehavers ansvar straks at give meddelelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil herefter meddele den nye ihændehaver, om ændringen i NVR. Den oprindelige registrerede ihændehaver vil først blive fjernet fra NVR og løst fra sit ansvar, når den nye ihændehaver har bekræftet sin accept af ændringen.

Tilbagetrækning af køretøj 

Hvis et køretøj skrottes, henstilles eller på anden hvis ikke ønskes anvendt på det europæiske jernbanenet, skal køretøjets registrering, tilbagetrækkes. Ved dette menes, at registreringen tildeles en tilbagetrækningskode, i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2007/756/EF, tillæg 3. Du finder den konsoliderede beslutning nedenfor.