Ofte stillede spørgsmål

Senest opdateret 10-02-2022

Find svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende køretøjsomsætningstilladelser, ibrugtagningstilladelser, OSS, signifikansvurderinger og NVR-registrering samt typegodkendelser.

Ændringshåndtering

Før implementeringen af 4. jernbanepakke var det kun signifikante ændringer, der skulle forelægges for Trafikstyrelsens vurdering af, om en ny ibrugtagningstilladelse var nødvendig. 

I 4. jernbanepakke er det præciseret, at alle ændringer, der påvirker interoperabilitetsdirektivets væsentlige krav (Sikkerhed, Driftssikkerhed og disponibilitet, Sundhed, Miljøbeskyttelse, Teknisk kompatibilitet og Tilgængelighed), kan være underlagt krav om godkendelse. Yderligere vil enhver ændring, der kræver ny tilladelse til et køretøj også medføre en ny typegodkendelse.
Ændringer, der skal godkendes, vil derfor både udløse ny køretøjsomsætningstilladelse og ny typegodkendelse.

Nu fastsætter IOD 2016/797 artikel 21(12) tre kriterier, som hver især kan udløse krav om en ny tilladelse/godkendelse. Heraf er kun et, kriterium b), relateret til signifikans:

Ved ændringer kræves ny tilladelse/godkendelse hvis:

  • Der er sket ændringer af værdierne for de parametre, der er omhandlet i stk. 10, litra b), som ligger uden for intervallet for acceptable parametre som fastsat i TSI'erne. 

Med ovenstående menes, at der kan være behov for en ny tilladelse/godkendelse, hvis ændringen påvirker køretøjets kompatibilitet med infrastrukturen, som kravsat i nationale regler, eller de grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber anført i TSI LOC&PAS eller TSI CCS.

TSI LOC &PAS og TSI CCS indeholder i kapitel 7 tabeller over de grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber og anviser heri intervaller for, hvor meget de enkelte parametre må variere, før der er behov for en ny tilladelse/godkendelse.

  • De påtænkte arbejder kan have en negativ indflydelse på det pågældende køretøjs samlede sikkerhed. 

Med ovenstående menes ændringer, der potentielt kan påvirke køretøjets sikkerhedsniveau.

Trafikstyrelsen har besluttet at anlægge signifikans som kriterium for denne vurdering.

Signifikansvurderingen skal bl.a. vise, om en ændring kræver nye sikkerhedsforanstaltninger for at bibeholde sikkerhedsniveauet. Signifikansvurderingen skal derfor tydeligt anføre, hvilke farer, der er identificeret i forbindelse med ændringen, og hvilke mitigerende foranstaltninger, der er valgt for at kontrollere farerne.

Såfremt ændringen vurderes som signifikant, er der behov for en ny tilladelse/godkendelse, og ansøgningen skal indeholde en sikkerhedsvurderingsrapport, udarbejdet af en akkrediteret assessor.

  • Det kræves i de relevante TSI'er. 

TSI’er kan fastlægge, at visse ændringer kræver ny godkendelse.

Dvs. at det skal stå eksplicit i en TSI at en given ændring skal godkendes for at dette kriterium udløses.

Ovenstående betyder, at ændringer, som vurderes signifikante i medfør af CSM-RA, eller som overskrider grænserne for variation i de såkaldte ”grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber” (disse er defineret i TSI'erne) eller som påvirker opfyldelsen af nationale krav (fx BEK 1465 og dermed kompatibilitetsattesten) skal forelægges til godkendelse/tilladelse.

Reglerne for, hvilke typer af ændringer som skal forelægges den godkendende myndighed (dvs. ERA eller styrelsen), fremgår af artikel 15 og 16 i kommissionens forordning 2018/545/EU. Der skelnes mellem ændringer til en godkendt type og til et godkendt køretøj.

Ændringer af et allerede godkendt køretøj, som vedrører udskiftning i forbindelse med vedligeholdelse og er begrænset til udskiftning af komponenter med andre med samme funktion og ydeevne i forbindelse med forebyggende eller korrigerende vedligeholdelse af køretøjet, kræver ingen køretøjsomsætningstilladelse.

Alle andre ændringer af et køretøj skal analyseres og kategoriseres, i en af følgende 4 kategorier:

a) en ændring, ved hvilken der ikke indføres en afvigelse fra de tekniske dossierer, der ledsager EF-verifikationserklæringerne for delsystemerne. I dette tilfælde er der ikke behov for et overensstemmelsesvurderingsorgans verifikation, og de oprindelige EF-verifikationserklæringerne for delsystemerne forbliver gyldige og uændrede

b) en ændring, ved hvilken der indføres en afvigelse fra de tekniske dossierer, der ledsager EF-verifikationserklæringerne for delsystemerne, og som kan kræve nye kontroller og dermed verifikation i overensstemmelse med de gældende overensstemmelsesvurderingsmoduler, men som ikke indvirker på køretøjets grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber og ikke kræver en ny tilladelse i henhold til de kriterier, der er fastsat i artikel 21, stk. 12, i direktiv (EU) 2016/797

c) en ændring i køretøjstypens grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber, som ikke kræver en ny tilladelse i henhold til de kriterier, der er fastsat i artikel 21, stk. 12, i direktiv (EU) 2016/797

d) en ændring, som kræver en ny tilladelse i henhold til de kriterier, der er fastsat i artikel 21, stk. 12, i direktiv (EU) 2016/79

I praksis betyder dette, at ændringer, som vurderes signifikante i medfør af CSM-RA, eller som overskrider grænserne for variation i de såkaldte ”grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber” (disse er defineret i TSIerne) skal forelægges til godkendelse.

Endelig skal det nævnes, at ændringer af en godkendt køretøjstype, som falder i kategori c) skal registreres som en ”version” af typen i ERATV (det europæiske køretøjstyperegister). Når det handler om ændringer, som ikke vurderes af indehaveren af typegodkendelsen, er der dog den skærpende regel, at ændringer i kategori b) og c) altid skal forelægges den godkendende myndighed.

Du kan finde mere information om ændringshåndtering i ERAs vejledning til forordning 545 (Vejledning til retningslinjer for de praktiske bestemmelser om godkendelse af køretøjer, version 1.0, dateret 21.09.2018).

Hent ERA's vejledning om retningslinjer for de praktiske bestemmelser om godkendelse af køretøjer (nyt vindue)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og –vurdering (CSM-RA) er ikke ændret som følge af 4. jernbanepakke.

Det fremgår af forordningen, hvem der kan være forslagsstiller, og dermed lave signifikansvurderinger. Der er ikke noget krav om, at forslagsstilleren skal have et sikkerhedsledelsessystem (SMS). Men jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, som har et SMS, kan godt være forslagsstiller.

Det skal dog bemærkes at TSI CCS er blevet ændret, således, at fabrikanter ikke kan lave signifikansvurderinger for delsystemerne fast og mobilt togkontrol- og kommunikationsudstyr. Såfremt en fabrikant står for risikostyringen af disse delsystemer, skal processen i bilag I til CSM-RA anvendes af fabrikanten.

Typer og køretøjer på fjernbanen

I forordning 2018/545/EU er ”konfigurationsstyring” defineret som en systematisk organisatorisk, teknisk og administrativ proces i hele et køretøjs og/eller en køretøjstypes levetid med henblik på at sikre, at sammenhæng i dokumentationen og sporbarhed af ændringerne etableres og opretholdes, så at:

  1. krav i relevant EU-lovgivning og nationale regler opfyldes.
  2. ændringer styres og dokumenteres, enten i det tekniske dossier eller i det dossier, der ledsager den udstedte tilladelse.
  3. oplysninger og data til stadighed er aktuelle og præcise.
  4. relevante parter oplyses om ændringer, når det er nødvendigt.

I 4 jernbanepakke er ansvaret for konfigurationsstyring todelt. Der skelnes mellem konfigurationsstyring af ”typen” og (serie) køretøjer:

  • Ansvaret for konfigurationsstyring af typen ligger hos den ansøger, som har fået udstedt en typegodkendelse iht. reglerne i 4. jernbanepakke.
  • Ansvaret for konfigurationsstyring af ændrede serie-køretøjer ligger hos ihændehaveren af køretøjet, eller den af ihændehaveren bemyndigede enhed.

Ovenstående regler er nye, netop fordi ansvaret ikke tidligere har været entydigt placeret i regelværket. For køretøjer, som er godkendt iht. de gamle regler, skal jernbanevirksomheden/infrastrukturforvalteren sikre sig, at ansvaret for konfigurationsstyring er entydigt placeret for de køretøjer, den anvender.

Køretøjer, der er godkendt i et andet europæisk land, skal have en tilladelse, der omfatter Danmark som anvendelsesområde, for at måtte anvendes i Danmark.

Under det gamle direktiv 2008/57 og BEK 653 kunne Trafikstyrelsen (NSA DK) udstede en tilladelse på basis af et andet lands godkendelse og en kompatibilitetsattest, der viser at de tekniske krav til kompatibilitet med det danske net (kravene i BEK 1465) er opfyldt. Det kan vi ikke mere.

Når et køretøj skal godkendes til anvendelse i flere lande, skal ERA udstede tilladelse med udvidet anvendelsesområdet ifølge det nye direktiv 2016/797. Ansøgning skal ske gennem OSS, med ERA som godkendende myndighed. Ansøgningsscenariet findes i forordningen 2018/545, artikel 14(1)(c), udvidet anvendelsesområde og scenariet forudsætter, at køretøjet ikke er blevet ændret, med henblik på at kunne anvendes i Danmark.

ERA vil bl.a. kontrollere, at køretøjet er registreret i et nationalt køretøjsregister og at den eksisterende tilladelse i øvrigt stadig er gyldig. ERA vil anmode Trafikstyrelsen om at kontrollere forhold, der vedrører opfyldelsen af de danske tekniske regler, dvs. som minimum opfyldelse af kravene i BEK 1465. Ansøgningen skal derfor også vedlægges en verifikationsattest, der viser opfyldelse af de relevante danske tekniske regler, med tilhørende tekniske dossier, udarbejdet af en DeBo, der er udpeget i Danmark.

Køretøjer, som ikke allerede har en type registreret i ERATV:

  • Ansøgning indgives i OSS med ERA som godkendende myndighed, med dokumentation svarende til ovennævnte scenarie 14(1)(c)
  • ERA udsteder typegodkendelse og, efter specifik ansøgning, omsætningstilladelse til køretøjet, der anfører Danmark som anvendelsesområde
  • Den godkendende myndighed, her ERA, opretter en typeregistrering i ERATV. Typen vil blive registreret med anvendelsesområde DK, fordi den godkendende myndighed kun tager ansvar for ændringen i anvendelsesområdet. ERA vil anføre i kommentarfeltet i typeregistreringen, at typen tager udgangspunkt i det andet lands godkendelse.
  • Ihændehaver anmoder den registreringsenhed, som har grundregistreret køretøjet (ref. landekoden i EVN, det europæiske køretøjsnummer) om at opdatere køretøjets registrering i NVR/ECVVR/EVR med reference til den nye type i ERATV.

Køretøjer, som allerede har en type registreret i ERATV:

  • Ansøgning indgives i OSS med ERA som godkendende myndighed, med dokumentation svarende til ovennævnte scenarie 14(1)(c), udvidelse af anvendelsesområde.
  • ERA udsteder omsætningstilladelse, der anfører Danmark som anvendelsesområde, og med en henvisning til den oprindelige godkendelse fra det andet land.
  • Den godkendende myndighed, her ERA, opretter en typeregistrering i ERATV. Indehaver af typen beslutter selv, om man ønsker en ny type eller en typeversion (det kan ikke blive en variant). Hvis ansøger ikke er indehaver af den eksisterende type, vil ERA oprette en ny type.
  • Ihændehaver anmoder den registreringsenhed, som har grundregistreret køretøjet (ref. landekoden i EVN, det europæiske køretøjsnummer) om at opdatere køretøjets registrering i NVR/ECVVR/EVR med reference til den nye type/version i ERATV.

Hvis flere køretøjer af samme type skal anvendes i Danmark, kan der ansøges om tilladelse i OSS, med ERA som udstedende myndighed efter scenarie 14(1)(e), Overensstemmelse med type.

I ansøgninger i OSS skal der vedlægges den dokumentation, der fremgår af forordning 2018/545s bilag I, under kolonnen for det relevante ansøgningsscenarie. I bilag II fremgår det, hvad ERA skal kontrollere i ansøgningen, og i bilag III, hvad Trafikstyrelsen skal kontrollere.

Et godt råd er i øvrigt, at udfylde alle felter i OSS og nøje følge anvisningerne for den krævede dokumentation i ansøgningen. Se også Trafikstyrelsens dokument ”Tips og tricks til ansøgning i OSS” nedenfor. 

 

Relevante links

Gå til godkendte DeBos (åbner i nyt vindue)

ERA's vejledning vedr. køretøjsgodkendelser (åbner i et nyt vindue)

Gå til forordning (2018/545) om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen (åbner i nyt vindue)

Gå til tips og tricks til ansøgning i OSS (åbner i nyt vindue)

Såfremt der ikke allerede er udstedt typegodkendelse under de gamle regler, vil der skulle udstedes en typegodkendelse samtidigt med udstedelsen af køretøjsomsætningstilladelsen for det første køretøj, der udstedes i medfør af 4. jernbanepakke.

I de tilfælde, hvor der er udstedt en typegodkendelse iht. de gamle regler, vil der kunne udarbejdes en typeoverensstemmelseserklæring, som refererer til typegodkendelsen udstedt i henhold til de gamle regler – forudsat, at typegodkendelsen stadig er gyldig.

Ja. Allerede udstedte ibrugtagningstilladelser forbliver gyldige, på de betingelser de er udstedt på. Men hvis der efterfølgende foretages ændringer på køretøjer omfattet af interoperabilitetsdirektivet, skal reglerne i kommissions forordning 2018/545/EU artikel 15 og 16 følges. Hvad dette betyder i praksis, kan du læse om i afsnittet "Ændringshåndtering" her på siden. 

I de tilfælde, hvor der ikke skal laves en ny typegodkendelse eller en ny køretøjsomsætningstilladelse (fordi at typen/køretøjet ikke ændres), skal jernbanevirksomhederne/infrastrukturforvalteren sikre sig, at ansvaret for konfigurationsstyring af typen/køretøjet er entydigt placeret hos en part, som er kompetent og kvalificeret til dette.

Ja. Bortset fra RIV/RIC vogne m.m., som er udtrykkeligt undtaget i bekendtgørelse 710 af 20/05/2020 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, kapitel 6 eller i interoperabilitetsdirektivet 2016/797 af 11/5/2016 artikel 54.

For så vidt angår køretøjer som anvendes til veterantogskørsel, henvises til spørgsmål/svar om 1996 køretøjer neden for.

Køretøjer uden ibrugtagningstilladelse, som skal anvendes kommercielt, og som allerede er registreret i det danske køretøjsregister, skal godkendes efter reglerne i Kommissionens forordning 2018/545/EU, og ansøgning skal indgives via OSS. Ansøgningsscenariet ”ny tilladelse” kan anvendes.

Styrelsen anbefaler, at der laves forhåndskoordinering via OSS for at fastlægge den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om en køretøjsomsætningstilladelse. Ansøgningen skal som udgangspunkt vedlægges:

  • Systemdefinition eller beskrivelse af køretøjet
  • Betjenings- og vedligeholdelsesmanualer, jf. pkt. 18.14 i bilag I til forordning 2018/545/EU
  • En tro- og love erklæring om køretøjets stand
  • En analyse af de risici som måtte eksistere, da køretøjet har været henstillet i mere end 1 år
  • Dokumentation for køretøjets brandegenskaber og kommunikationsudstyr, såfremt køretøjet skal anvendes i tunneller, der er længere end 1 kilometer, dog med undtagelse af strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station
  • Såfremt der installeres en GSM-R taleradio, skal der fremsendes en NoBo attest og verifikationserklæring i henhold til TSI CCS (2016/919/EU), jf. pkt. 18.5 i bilag I til forordning 2018/545/EU
  • Ansøgningen skal vedlægges oplysninger til registrering i det europæiske typeregister ERATV, jf. pkt. 18.13 i bilag I til forordning 2018/545/EU
  • Tabel med oversigt over, hvor de oplysninger, der er nødvendige for de forhold, der skal vurderes i henhold til bilag II og III i forordning 2018/545/EU kan findes, samt begrundelse for evt. manglende dokumentation.

Styrelsen kan kræve yderligere dokumentation nævnt i bilag 1 til forordning 2018/545/EU, hvis det vurderes nødvendigt. Uændrede køretøjsdele skal som udgangspunkt ikke opfylde TSI’er.

Øvrigt

Såfremt køretøjet skal bruges til veterantogsdrift, skal der indhentes en tilladelse i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 710 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Ansøgning herom sendes direkte til Trafikstyrelsen og kan ikke behandles i OSS.

Køretøjer på bybaner (metro, letbane, S-tog) og rangerområder samt veterantogskøretøjer

I forhold til køretøjer som er omfattet af §11 i bekendtgørelse nr. 710 af 20. maj 2020 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet (dvs. metro/letbane/veterantog/rangerlokomotiver) gælder følgende:

Brandegenskaber.
Dokumentation for køretøjets brandegenskaber omfatter følgende:

  1. Dokumentation for køretøjets brandtekniske klassifikation jf. søjle 6 pkt. 10.1, i bekendtgørelse 1465, om teknisk kompatibilitet.
  2. Dokumentation for nødbremsegreb jf. søjle 6 pkt. 10.2.3 i bekendtgørelse 1465 om teknisk kompatibilitet: Køretøjer med førerrum, som skal anvendes til passagerbefordring i tunneler, skal være forsynet med lokomotivførerbetjent overstropningsmulighed for alle nødbremsegreb i passagerområder.
     

Ad 1):
Køretøjet skal kategoriseres i en af følgende kategorier: 1) Kategori A passagerkøretøjer, 2) Kategori B passagerkøretøjer, 3) Godstogslokomotiver, 4) Arbejdskøretøjer, 5) Køretøjer som ikke må køre i tunneller ≥ 1 km”.

Det er valgfrit om ansøger vælger en DeBo, som kontrollerer og certificerer klassifikationen i henhold til kravene i bekendtgørelse 1465, eller anvender CSM-RA til at vurdere, om og på hvilke betingelser, sikkerhedsniveauet i de relevante tunneller kan opretholdes.

Såfremt CSM-RA anvendes, skal ansøger udpege en akkrediteret assessor, som udarbejder en sikkerhedsvurderingsrapport. Assessors sikkerhedsvurderingsrapport kan efterfølgende anvendes som dokumentation for køretøjets brandegenskaber, såfremt det er demonstreret at sikkerhedsniveauet kan opretholdes.

Ad 2):
Nødbremseoverstropning. Punktet skal som udgangspunkt kontrolleres af en DeBo i overensstemmelse med Bekendtgørelse 1465. Kommunikation (førerrum): Køretøjer som anvendes på det danske jernbanenet, skal udrustes med en GSM-R radio.

For køretøjer, som er omfattet af interoperabilitetsdirektivet og TSI CCS, er det et krav, at radioinstallationen certificeres af en NoBo. Såfremt der foreligger en NoBo-verifikationsattest, vil denne kunne anvendes som dokumentation for kommunikationsudstyr til trafikstyring.

I de tilfælde hvor køretøjer ikke er omfattet af interoperabilitetsdirektivet (EU) 2016/797 af 11. maj 2016, typisk veterantogskøretøjer, er der ikke krav om NoBo-certificering. I dette tilfælde vedlægges en signifikansvurdering eller en sikkerhedsvurderingsrapport fra en godkendt eller akkrediteret assessor og en beskrivelse af radioen samt dokumentation for udførte test.

Såfremt køretøjet skal anvendes til passagerbefordring, skal der endvidere redegøres for hvorledes kommunikation med passagerer vil ske i et nødstilfælde, herunder højtalerudkald.

Såfremt køretøjet er certificeret i overensstemmelse med kravene i TSI LOC & PAS, vil en NoBo-verifikationsattest kunne anvendes som dokumentation.

Den sagkyndiges arbejde kan basere sig på at CSM-assessor har kontrolleret at sikkerhedskravene er opfyldt for typen. Såfremt CSM-assessor tilrettelægger sit arbejdede i overensstemmelser med afsnit 4 i modul SB, og resultatet heraf er beskrevet i CSM- assessors sikkerhedsvurderingsrapport, er det ikke nødvendigt at den sagkyndige udarbejder en særskilt evalueringsrapport. Den sagkyndige kan blot henvise til sikkerhedsevalueringsrapporten.

Note: Modul SB, SD og SF er beskrevet i Kommissionsafgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af interoperabilitetsdirektivet.

Nej. Modubeskrivelserne (se noten nederst) skal anvendes med "de nødvendige tilpasninger". Den sagkyndige skal ikke kontrollere TSIer.

I stedet skal den sagkyndige certificere at de sikkerhedskrav, der er identificeret vha. CSM-RA, er opfyldt.
For typeafprøvningsattesten gælder "... Attesten skal indeholde ansøgerens navn og adresse, undersøgelsens konklusioner, eventuelle betingelser for attestens gyldighed og de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den godkendte type. Der kan være et eller flere bilag til attesten. Attesten og dens bilag skal indeholde alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de fremstillede delsystemer er i overensstemmelse med den undersøgte type."

Typeafprøvningsattesten udarbejdes pr. delsystem (eller dele af delsystemer), dvs. for togkontrol- systemet eller for køretøjssystemet, eller for dele af disse delsystemer. Formålet med at udarbejde typeafprøvningsattester er at gøre det nemmere at verificere og godkende serieinstallationer, idet grundlaget herfor fastlægges i typeafprøvningsattesten.

Note: Modul SB, SD og SF er beskrevet i Kommissionsafgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af interoperabilitetsdirektivet. 

Transport, test og erfaringsdrift

Ja, der skal både indsendes en ansøgning om testtilladelse, jf. reglerne i §§18 - 20 i bekendtgørelse 710 af 20. maj 2020 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet og en ansøgning om godkendelse af nye eller ændrede sikkerhedsregler jf. reglerne i jernbanelovens §61 (lov nr. 686 af 27. maj 2015 med senere ændringer).

Systemdefinitionen for testkørslen udarbejdes i overensstemmelse med Trafikstyrelsens vejledning om udformning af systemdefinitioner, som kan tilgås via styrelsens hjemmeside på nedenstående link.

Punkt 1.D beskriver indholdet i systemdefinitionen for test. Det fremgår af vejledningen, at nye og eksisterende regler, som gælder for testkørslen, skal beskrives i systemdefinitionen. Dette omfatter bl.a. trafikale sikkerhedsregler, hvilket er relevant i denne sammenhæng.

Såfremt ansøger har identificeret et behov for særskilt godkendelse af trafikale sikkerhedsregler, skal der vedlægges en særskilt ansøgning herom.

Hvis testkørslen er signifikant, anvendes den fælles europæiske metode for risikovurdering, CSM-RA, for testen som helhed.

Sikkerhedsvurderingsrapporten, som fremsendes i forbindelse med ansøgning om test tilladelse (hvis testen er signifikant), skal inkludere et assessment af ansøgers risikovurdering af evt. nye og ændrede sikkerhedsregler i forhold til testaktiviteterne. Trafikstyrelsens godkendelse af testkørslen forudsætter, at evt. nye eller ændrede sikkerhedsregler som anvendes i forbindelse med testen, kan godkendes

Hent information om udformning af systemdefinition (åbner i nyt vindue)

Teknisk kompatibilitet

Ja. Da bekendtgørelsen indeholder ”tekniske regler”, vil den forsat skulle bruges efter den 16/6 2020 – også under det nye interoperabilitetsdirektiv. De tekniske regler ændres ikke som følge af 4. jernbanepakke.

Jf. § 17, stk. 2 i bekendtgørelse 710 af 20. maj 2020 gælder at: "Den ansvarlige jernbanevirksomhed skal til enhver tid sikre og kunne dokumentere kompatibilitet mellem køretøjet og de i stk. 1 angivne strækninger, samt registrering i et national køretøjsregister."

Kravene i § 17, stk. 2 anses som opfyldt såfremt følgende dokumenter kan fremskaffes ved tilsyn:

  1. Dokumentation for at køretøjet har tilladelse til at køre i Tyskland.
  2. Dokumentation for registrering i et køretøjsregister (NVR).
  3. Dokumentation for et af følgende 4 punkter:
  1. En overensstemmelseserklæring udstedt af Banedanmark før den 01.07.2013, gældende for Padborg station eller,
  2. En overensstemmelseserklæring udsted af Banedanmark før den 01.07.2013, for et køretøj af samme type, suppleret med dokumentation for at køretøjet er af samme type eller,
  3. En kompatibilitetsattest for køretøjstypen (udarbejdet af en DeBo), suppleret med dokumentation for rutekompatibilitet eller,
  4. Dokumentation for rutekompatibilitet på den tilgrænsende strækning syd fra grænsen, i form af en toganmeldelse (Trassenbestellung) fra DB-Netz. Vær opmærksom på, at ovenstående ikke gælder ikke for eldrevne køretøjer, som anvender kørestrøm fra 25kV køreledning. Sådanne køretøjer skal have en gyldig ibrugtagningstilladelse eller køretøjsomsætningstilladelse, der omfatter anvendelse i Danmark.

Registrering af typer i ERATV

Indehaver af en type skal sikre, at en typeregistrering i ERATV holdes opdateret og er ansvarlig for at data er korrekt og retvisende. Det er Trafikstyrelsen, som gennemfører opdateringer af typer, der er oprettet i Danmark.

Indehaver af type skal sende en anmodning om opdatering til postkassen eratv@trafikstyrelsen.dk og vedlægge oplysning om:

  • ERATV ID (typenummeret)
  • Identifikation af de ændrede parametre
  • Eksisterende værdi
  • Ønskede værdi
  • Dokumentation for den ændrede værdi (fx NoBos dokumentation)

Formatet for medsendte oplysninger er valgfrit, men ERA har en skabelon TEM_VEA_060, som kan anvendes til anmodning af ændringer til både ERA og Trafikstyrelsen.

Her er link til ERAs FAQ, som indeholder link til TEM_VEA_060: https://www.era.europa.eu/can-we-help-you/faq/575_en#faq798.

Når de ønskede ændringer er gennemført tilfredsstillende af Trafikstyrelsen, vil typeregistreringen blive publiceret.

Nej. Dette er valgfrit. Hvis en ansøger ønsker at få registreret en eksisterende type i ERATV, skal processen starte i det land, hvor den første typegodkendelse er udstedt.

Køretøjer i NVR

Der skal ikke ansøges om ny ibrugtagningstilladelse ved ejerskifte. Derimod skal registreringen i køretøjsregisteret (NVR) opdateres. Se mere på siden "Registrering af rullende materiel i NVR" på nedenstående link.

 

Relevante links

Gå til registrering af køretøjer i NVR (åbner i nyt vindue)
 

Ja. Det er allerede sådan i dag, at køretøjer der er registreret i de forskellige nationale registre (NVR), kan fremsøges gennem ECVVR (det europæiske virtuelle køretøjsregister).

ECVVR vil senere blive migreret til en ny platform kaldet EVR (european vehicle register). Dette er dog ikke en del af 4. jernbanepakke.

One-Stop-Shop (OSS)

Et køretøj, der både skal anvendes på den danske del af der europæiske netværk og S-bane, skal i udgangspunktet ansøges både gennem OSS og via e-mail efter BEK 710.

  • Køretøjer, der skal anvendes på den danske del af det europæiske netværk, godkendes under interoperabilitetsdirektivet af 11/05/2016 (IOD/797) efter reglerne i køretøjsforordningen af 04/04/2018 (2018/545). Ansøgning skal ske gennem ERAs ansøgningsportal OSS, og afgørelsen kan resultere i en køretøjsomsætningstilladelse (APOM) og/eller en typegodkendelse, afhængig af ansøgningsscenariet. 
  • Køretøjer, der skal anvendes på S-banen, godkendes under Jernbaneloven af 27/05/2015 (LOV 686) efter reglerne i bekendtgørelse 710 af 20/50/2020 (BEK 710). Ansøgningen fremsendes via e-mail med ansøgningsskema, og Trafikstyrelsens afgørelse kan resultere i en ibrugtagningstilladelse og/eller typegodkendelse, afhængig af, hvad der er ansøgt om. 

Der er dog stort sammenfald mellem den dokumentation, der skal leveres efter de to regelsæt, og Bekendtgørelse 1465 om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet (BEK 1465) indeholder krav til begge netværk. 

Det er derfor muligt, i en ansøgning i OSS, hvor Trafikstyrelsen er udstedende myndighed, at inkludere S-bane som anvendelsesområdet, såfremt følgende dokumentation suppleres til ansøgningen i OSS.

  • Trafikstyrelsens udfyldte ansøgningsskema, der omfatter S-banen. Du finder ansøgningsskemaet og oplysninger om ansøgningsprocessen under 'Ansøg og godkend om tilladelse'.
  • Dokumentation for køretøjets kompatibilitet til S-banen, som fastlagt i bestemmelserne i BEK 710, herunder fx en kompatibilitetsattest fra DeBo, der specifikt omfatter S-banen.

Sådan en ansøgning kan resultere i to afgørelser fra Trafikstyrelsen; en med hjemmel i 2018/545 og en med hjemmel i BEK 710. 

Ansøgning om godkendelse af et køretøj, der kun skal anvendes på S-banen, ansøges alene efter BEK 710 via e-mail med ansøgningsskema som hidtil.